399 | |
Klokken slår, tiden går | |
Mel.: Oluf Ring 1938 | |
1 |
Klokken slår, tiden går, troen på ordet sin prøve står; er det faldet i hjertemuld, overstår det vel vinterkuld, bærer sin evigheds-frugt. |
2 |
Klokken slår, tiden går, håbet Guds børn dog fejl ej slår, det har vinger af engleart, flyver til Himmels med bønnens fart, kommer tilbage med svar. |
3 |
Klokken slår, tiden går, kærligheden ej tæller år, den kan gøre det gamle ungt, gøre let det, der synes så tungt, vand den omskaber til vin. |
4 |
Klokken slår, tiden går, ene Guds nåde urokket står, den os fører så tryggelig frem, bygger os hisset og her et hjem, fyldt med den sejrrige fred. |
5 |
Klokken slår, tiden går, her har den bygget i tusind år, hjerter husvalet i daners vang, kimet til kirke og løftet med sang fanen om korsets træ. |
6 |
Klokken slår, tiden går, aldrig udrinder evigheds år, aldrig afblomstrer Guds Paradis, aldrig forstummer hans nådes pris. Amen! Halleluja! Tak! |
C.J. Brandt 1870 og 1885. |
HØR melodien | ![]() |