425 | |
Velsignelse, al jordens tarv | |
Mel.: Fra Himlen højt kom budskab her O, Herre Krist! dig til os vend | |
1 |
Velsignelse, al jordens tarv, velsignelse er kristnes arv, velsignelsen af Himlens Gud er vinen i hans gæstebud. |
2 |
Velsignelsen, af Gud tilsagt, var perlen i den gamle pagt, men kun med »sæden«1 som Guds Ord velsignelsen slog rod i jord. |
3 |
Velsignelsen som dug og regn nu falder i hver himmel-egn, Guds menighed tilbudt, tillagt, med pagten ny, med dåbens pagt. |
4 |
Velsignelsen i Herrens stad gør dåben til et åndebad, gør nadveren ved Herrens bord til hjertets Himmerig på jord. |
5 |
For Guds velsignelse opstig taksigelse til Himmerig! Velsignelsen da strømmer ned i skybrud til Guds menighed. |
N.F.S. Grundtvig 1862 og 1864. 1 Abrahams sæd: efterkommer, dvs. Kristus |
HØR melodien | ![]() |