443 | |
Op til Guds hus vi gå | |
Mel.: Christian Barnekow 1857 Knud Jeppesen 1951 | |
1 |
Op til Guds hus vi gå og banke dristig på: »Luk op«, det er vor bøn, vi leder om Guds Søn. |
2 |
Som lynild farer brat, os døren er opladt i dåb med Ånd og vand, her står vor frelsermand. |
3 |
Vor sjæl er døv og stum for evangelium, men høres vil Guds ord og føres trindt på jord. |
4 |
Guds ord til sjæl og krop det siger selv: »Luk op! Afsiger løgnen du og tror Guds sandhed nu?« |
5 |
Det er hans Effatha,1 og tungen svarer ja! Guds røst, som almagts hånd, os skar for tungebånd. |
6 |
Så lærer os Guds Søn sin egen barnebøn, indånder i vort bryst sin egen barnerøst. |
7 |
Guds Søn med faderfavn os giver børnenavn, Gud siger om vor bøn: Den kommer fra min Søn. |
8 |
Guds Ånd vi har i pant, så det er vist og sandt, vi er Guds børneflok, han har til alle nok. |
9 |
Fuldt op vor Fader huld har af det røde guld: Af hjertenskærlighed, med fryd, med liv og fred. |
10 |
I Jesu Kristi navn han tager os i favn og kysser i os ind et himmelsk barnesind. |
11 |
Thi synge vi i kor med engle: Fred på jord! Gud Fader nat og dag i os har velbehag! |
N.F.S. Grundtvig 1856. 1 Mark 7,34 |
HØR melodien | ![]() |