448 | |
| Fyldt af glæde over livets under | |
Mel.: Peter Møller 1974 Egil Hovland 1976 | |
| 1 |
Fyldt af glæde over livets under, med et nyfødt barn i vore hænder, kommer vi til dig, som gav os livet. |
| 2 |
Fyldt af bæven foran ukendt fremtid lægger vi vort barn i dine hænder. Det, som sker i dåben, gør os trygge. |
| 3 |
Fyldt af undren er vi i din nærhed. Du, som bærer verdensrummets dybder, venter på de små og tar imod os. |
| 4 |
Ved dit værk, ved kærlighedens vilje, er vi født på ny til liv i Kristus, til et åbent liv i tro og tillid. |
| 5 |
Og ved tidens grænse lever fortsat dine løfteord ved døbefonten, dåbens lys er tændt, når livet slukkes. |
| 6 |
Større rigdom, end hvad ord kan rumme, har du givet os ved dåbens gave. Herre, skænk os troen fuld af glæde! |
Svein Ellingsen 1971. Str. 1-5: Jens Kristian Krarup 1974. Str. 6: Jens Lyster 1978. |