De helliges samfund - Nadver
467 | |
| Du er vor skat, o Jesus sød | |
Mel.: Når i den største nød vi stå | |
| 1 |
Du er vor skat, o Jesus sød! du er det sande livets brød, som nyde skal med fryd og fred dit folk i tid og evighed. |
| 2 |
Det brød, som brydes på dit bord, det er din Faders Guddoms-ord, det er dig selv med liv og Ånd, livsbrødet af Guds faderhånd. |
| 3 |
Den vin, som skænkes i dit navn, er evig bod for alle savn, din Faders kalk og livets flod, dit evig friske hjerteblod. |
| 4 |
For øjet skjult, for hånden tom du vandrer i din helligdom, men kendes dog på røsten din, når du velsigner brød og vin. |
| 5 |
Du siger: Æder, drikker frit af kødet og af blodet mit! Da får vi om dit liv besked i tro og håb og kærlighed. |
| 6 |
O Jesus! ja, det er din røst, vær altid du vort håb og trøst! I dig vi se med Åndens sans vort lys, vort liv, vor sol, vor glans. |
| 7 |
Så tit vi mødes ved dit bord, lad mætte os dit Guddoms-ord, og lad os i dets klare vin inddrikke barneglæden din! |
| 8 |
Slyng kraftig ved din Helligånd om os fuldkommenhedens bånd!1 Lyslevende os lær derved: din Fader, Gud, er kærlighed! |
| 9 |
Opdrag os til dit Himmerig, at elske, ligne, love dig, til kærligheden, Fader kaldt, din Gud, vor Gud, er alt i alt! |
Latin omkr. 1200. J.J. Otthense 1625. N.F.S. Grundtvig 1837-40. 1 Kol 3,14 |
HØR melodien |  |
