493 | |
Gud Herren så til jorden ned | |
Mel.: Op, alle folk på denne jord Hvad kan os komme til for nød | |
1 |
Gud Herren så til jorden ned fra høje Himmel-sale og ledte om retfærdighed på bjerge og i dale; men trindt på jord ej fandtes én for Gud uskyldig, hjerte-ren, af verden ubesmittet.1 |
2 |
Thi stod jeg som en synder her, min skaber, for dit øje, om end for verden ren og skær jeg turde mig ophøje; men ak, jeg ved ej heller tal på mine fejl og mine fald, de dunkle med de klare. |
3 |
Men du vil ingen synders død, og råd har du udgrundet, derfor det over jorden lød: Den rene jeg har fundet, det er min Søn, men dog en mand, og blive skal for mig som han enhver, som tror på Sønnen. |
4 |
Nu Jesu tro er al min trøst, dog er din store nåde, som du i Jesu navn gav røst, for syndere en gåde, så lukke må med flid jeg tit for verdens klarhed øje mit, når hjertet skal husvales. |
5 |
O du, som skabte hjerte mit, det dybe, underfulde, o, dan det efter hjerte dit til Himmel-spejl i mulde, så jeg langt mer, end selv jeg ved, kan lære af din kærlighed om nådens rige fylde! |
6 |
Da skal jeg ret med Åndens sans i lyset fra det høje få syn på støvets Himmel-glans i Jesu Kristi øje og finde min retfærdighed, som af din dybe kærlighed i ham til mig udspringer. |
7 |
Når da, som vinden skyer blå, din ånde blidt mig driver, da skal mit hjerte godt forstå, hvordan du synd tilgiver, og i det samme Jesu navn, som råder bod på alle savn, skal salighed jeg finde. |
N.F.S. Grundtvig 1845. 1 Sl 14,2-3 |
HØR melodien | ![]() |