Syndernes forladelse - Syndsbekendelse
498 | |
| Gud, efter dig jeg længes | |
Mel.: Heinrich Isaac 1539 | |
| 1 |
Gud, efter dig jeg længes, når jeg af synden trænges, til dig står al min lid: Jeg på dit ord, o Fader, på nåden mig forlader, o Herre, vær mig mild og blid! |
| 2 |
Mit hjerte gøres bange for mine synder mange, dog Jesus er min trøst: jeg tror ham vel for alle, han vil mig ej undfalde,1 han har mig med sit blod forløst. |
| 3 |
Stor fristelse jeg finder, og hårdt mig synden binder, Gud, hjælp derfra mig ud! I døden som i live lad mig fortabt ej blive, og evig priser jeg min Gud! |
| 4 |
Du livsens Herre kære, min Jesus vil du være, livsaligt er dit navn. Min frelser, Jesus milde, du ej fra mig dig skille, du altid er min trygge havn! |
| 5 |
Gud Fader, som mig skabte, tæl ej mig blandt fortabte, mit håb er sat til dig: Guds Søn, som mig forløste, din hjælp mig altid trøste, styrk det, du har begyndt i mig! |
| 6 |
Du, Helligånd, mig råde, giv visdom mig og nåde, giv lykke, gode råd: I kaldet flittig være, mit kors tålmodig bære, giv mig i Himlen del og lod! |
Rom 8,19 Hans Christensen Sthen 1589. B.S. Ingemann 1854. 1 svigte |
 |
