514 | |
Guds Søn har gjort mig fri | |
Mel.: Norsk folkemelodi 19 årh. | |
1 |
Guds Søn har gjort mig fri fra Satans tyranni, fra syndestand, fra lovens band, fra dødens skræk og Helved-brand. Min Jesus lagde sig imellem Gud og mig, sig undergav min syndestraf, til marter, død og grav. Det var den kærlighed til mig, som er så ubegribelig, så god imod en ond fra top til rod: Der ingenting var til behag undtagen den forbudne smag, med mund og hånd, ja sjæl og ånd i Fjendens lænkebånd. |
2 |
Nu er jeg Gud i vold trods Slangen tusindfold! Lad ham kun stå og se mig gå med friheds purpurklædning på! Hvor gør det godt i bryst at følge Jesu røst på sandheds sti, alt ondt forbi, til Himlens sorgenfri! Lad verden sig ej bilde ind endnu engang at få mig blind. Nej, nej, den vej til Helved går jeg ej. Nej, jeg er købt for dyre til at prøve syndens lykkespil; jeg blæser ad den lokkemad og ser til Himlen glad. |
3 |
Mit hjerte i mig ler, når jeg min grav besér; ej blomsterdal, ej fyrstesal så tryg en seng mig vise skal. Min død er færgemand til livets faste land, Gud Sebaot1 hans eget slot. Ja, dér er evig godt. Er vinden her end tit imod at spæge lidt det kåde blod, al kur er sur for menneskets natur; den gør dog let, som rå og hind, det derudi forsøgte sind, ja, korsets hegn er just vort tegn til friheds rette egn. |
Hans Adolph Brorson (1765). 1 Hærskarers Herre |
HØR melodien | ![]() |