519 | |
Syndernes forladelse selvros udelukker | |
Mel.: Hans Matthison-Hansen 1860 Kaj Fønss-Jørgensen 1926 | |
1 |
Syndernes forladelse selvros udelukker;1 ve dig, du benådede, om på dyd du pukker! Lægte Gud vel skaden sin? Var ej hele skylden din? Eller var det dyd af dig, du ej vraged Himmerig? |
2 |
Syndernes forladelse knuden overhugger; til den føles, ynkelig barnehjertet sukker; tænker det sig pinen kort, tænker det al straffen bort, altid dog er Fader vred, altid fattes dog Guds fred. |
3 |
Syndernes forladelse hjertesorgen slukker, thi ved den sig uformærkt Paradis oplukker; den udfri'r af dødens vold, thi vor død var syndens sold; den i Gud gør sjælen glad, thi kun synd dem skilte ad. |
N.F.S. Grundtvig 1837. 1 Rom 3,27 |
HØR melodien | ![]() |