Kødets opstandelse og det evige liv - Døden
531 | |
| Eja, min sjæl ret inderlig | |
Mel.: Oluf Ring 1936 | |
| 1 |
Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder, med lov og pris jeg gladelig udbryder, når jeg betænker, hvad mig Jesus skænker, da han i nåde knuste dødens lænker. |
| 2 |
Som fugl, der venter morgenskær med længsel, så sidder jeg i natten her i fængsel; min Jesus vende snart al min elende til liv og salighed foruden ende! |
| 3 |
Strål frem, du frydefulde dag, med fromme, på hvilken alt så vel i lag skal komme, når englesangen og når harpeklangen skal hilse livets sol, som er opgangen! |
| 4 |
Men du, bered mig, Herre Krist, at vente den store morgen, når du vist vil hente fra tåredalen og fra jordekvalen mig hjem til Himmerig, til frydesalen! |
Dansk 1639. Olaus Forsselius 1668. J.O. Wallin 1816 og 1819. Fr. Hammerich 1850. |
HØR melodien |  |
