Tilbage

Salme 535

Forside
Kødets opstandelse og det evige liv - Døden

 
535
 Nu! jeg har vunden
 
Mel.: Anders Arrebo 1627
På Gud alene
  
  
1 Nu! jeg har vunden
og stridt den gode strid,
og afskedsstunden
er kommet sød og blid.
Gak til din hvile,
min sjæl, af verden ked,
læg dine pile
og skjold og bue ned,
kom nu at ile
til evig herlighed!
  
2 Her har jeg skjoldet,
nu kampens tid går ud,
jeg har beholdet
den sande tro til Gud.
Hvor er der tvistet
om denne dyre skat,
hvor har han vristet
på troen dag og nat,
som mig har fristet,
men selv er blevet mat!
  
3 Derfor er kronen
til mig i Himlen gemt,
Guds Søn på tronen
har ærens krans bestemt
ej mig alene,
men også hver især
af dem, som tjene
den milde frelser her
og findes rene
i Lammets højtidsfærd.

  
 
2 Tim 4,7-8
Hans Adolph Brorson 1742.


HØR melodien 

Se salmens tekst:
535. Nu! jeg har vunden

Vælg melodi:
 Anders Arrebo 1627
 H. O. C. Zinck 1801
00.00 / 00.43