Kødets opstandelse og det evige liv - Døden
544 | |
| Som dug på slagne enge | |
Mel.: Henrik Rung 1868 | |
| 1 |
Som dug på slagne enge, så falder livets ord på kristnes sottesenge; i sky da håbet gror, og trøsten over døden deraf er førstegrøden, forsvundet er derved al dødens bitterhed. |
| 2 |
Som sol går ned bag lunden i havet lyseblåt i sommer-aftenstunden, mens fugle kvidre småt, så går den sjæl til hvile, i færd med sødt at smile, som føler, i sit ord hos os vor Herre bor. |
| 3 |
Som let vort legem gyser i sommer-morgengry, mens morgenstjernen lyser og lover dag på ny, mens sommerdagen gryer i hvide morgenskyer, så er med livets lys vort sidste kuldegys. |
N.F.S. Grundtvig 1860 og 1864. |
HØR melodien |  |
