551 | |
Der er en vej, som vi alle går alene | |
Mel.: Peter Møller 1992 | |
1 |
Der er en vej, som vi alle går alene, den går mod mørket, et ukendt skumringsland; og ingen vender tilbage fra de egne med bud om, hvad vi skal se bag tidens rand. |
2 |
Der er en mand, som i kærlighed til livet gik ind i mørket og bar det på sin krop. Hvad ingen kunne, det gjorde han for alle: han blev til mørke - og mørket lyste op. |
3 |
Der er en lov, som er stærkere end døden: at kærligheden vil få det sidste ord; og Kristus rejste den lov til lov for verden. Nu gælder nåden til trøst for dem, som tror. |
4 |
Der er en vej, som vi ikke går alene, om end den fører os til et ukendt land; for Kristus venter på os ved dødens grænse, og han er livet, vi får bag tidens rand. |
Holger Lissner 1991. |
HØR melodien | ![]() |