553 | |
Min største hjertens glæde | |
Mel.: Tysk visemelodi 1545 / Johann Walter 1552 Hvorledes skal jeg møde | |
1 |
Min største hjertens glæde er mig den sommer blid, som Gud vil selv berede for os til evig tid, da jord og himmel både fornyes åbenbar, hver skabning af Guds nåde skal skinne ren og klar. |
2 |
Da sol og stjerners skare skal tusindfold få glans, som Himmel-perler klare de stråle skal i krans ned på det tempels stene, hvor Gud bor midt udi, på livets flod den rene, som flyder der forbi. |
3 |
Dog ret i støvets dale om herligheden skær kan ingen tunge tale, det lære først vi der, hvor selv vort kød forklaret skal dele Åndens fred, og alt er åbenbaret, hvad troen trøstes ved. |
4 |
Der tier hver en trængsel og hver en klagerøst, al skabningens forlængsel forvandlet er til lyst. I lys om Herrens trone med evig sejersklang de gyldne harper tone til alle helgens sang. |
5 |
De skal os dér annamme som deres søskend små og ingenlunde skamme sig ved hos os at stå og prise højt med glæde fuldkommenhedens bånd i helgensamfunds kæde ved Kristi højre hånd. |
6 |
Hvad intet øre nemmed, hvad intet øje så, har Gud i Himmel-hjemmet hengemt til sine små; dér, hvor hvert slør vil falde, blir livets gåde løst, når Gud er alt i alle og nåden fuldt udøst. |
7 |
O Herre, for din ære og for din miskundhed, lad did vor vandring bære, hvor aldrig sol går ned! Hold os i troen faste i denne prøvens dal, så vi til hjemmet haste i Himlens frydesal! |
Johann Walter 1552. Gaspar Faber 1562. Hans Christensen Sthen 1578. Hans Poulsen Resen 1632. Fr. Hammerich 1850. C.J. Brandt 1885. Bearbejdet 1890. |
![]() |