Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet
558 | |
| Når mit øje, træt af møje | |
Mel.: Meiningen 1693 Thomas Laub 1915 | |
| 1 |
Når mit øje, træt af møje, vådt og mørkt af tåreregn, ser med længsel af sit fængsel op mod blide Salems1 egn, o, hvor svinder da min ve bare ved derop at se! |
| 2 |
Jeg fornemmer folkestemmer, alle slags, blandt engles lyd, dem de driver op med iver i Guds lovsangs fulde fryd. O, hvor siger da min sjæl verden glædelig farvel! |
| 3 |
Ja, jeg skuer dine druer, Paradis! den livets frugt. Dine søde roser møde mig nu alt med deres lugt, giver tidens åndedrag evighedens luft og smag. |
| 4 |
Lammets klare brudeskare ser jeg midt i Paradis, hvor de svømme som i strømme af Guds søde lov og pris. Snævre vej og korte tid, o, hvor er din ende blid! |
| 5 |
Hjertemilde Jesus lille, som os Himlen vandt så huld! Se, hvor dines længsel pines under tidens aftenkuld! Når, o søde brudgom, da vil du hente mig herfra? |
Hans Adolph Brorson (1765). 1 Jerusalem, billede på saligheden, Åb 21,2 |
HØR melodien |  |
