Kristenlivet - Tro
578 | |
| Den tro, som Jesus favner | |
Mel.: Jeg vil din pris udsjunge | |
| 1 |
Den tro, som Jesus favner og hjertet rense kan, den tro, hvorved man havner i Himlens frydeland, den tro er stærk og må al verden undertræde, i sorrig og i glæde sin prøve kunne stå. |
| 2 |
Var det en tro, med munden at sige kun: Jeg tror! når hjertet ej i grunden er renset ved Guds ord, da var der fromme nok og troende i tiden, da var den ej så liden, den rette troens flok. |
| 3 |
Den sande tro i striden er mangen gang vel svag og synes undertiden at have tabt sit slag. Dog: er den sande tro så sandt i hjertet inde, så kan den overvinde, før får den ingen ro. |
| 4 |
Velan, I svage hjerter! Så fatter nu kun mod, og lad det koste smerter, ja ære, liv og blod! O, holder eder tæt til Jesu blod og vunder, så ligger Satan under med al sin magt og ret. |
| 5 |
O Jesus! hjertemilde og yndigste Guds Lam! O, tænk dog, hvad det ville mig være for en skam, om jeg mod dig - som mig med blodig kamp har vundet - så troløs blev befundet at kunne miste dig. |
| 6 |
Nej, nej, min lyst og ære, du er mig alt for sød, nej, din jeg vist vil være, det gælde liv og død! Lad komme, hvad der vil, jeg vil det alt bestride og intet andet vide end høre Jesus til! |
1 Joh 5,5 Hans Adolph Brorson 1735. |
HØR melodien |  |
