581 | |
Der er et helligt værge | |
Mel.: Befal du dine veje Jeg ved, på hvem jeg bygger | |
1 |
Der er et helligt værge imod al verdens nød: den tro, som flytter bjerge, bekæmper sorg og død. O, kunne jeg bevare den tro i fromme sind, mig Herrens engleskare bar i Guds Himmel ind. |
2 |
O, kunne jeg det finde, det ydmygheds klenod, hvormed blodsottig kvinde for frelsens Herre stod, jeg skulle og fornemme, hvad ydmyg tro formår; den store frelsers stemme til alle sjæle når. |
3 |
Vær trøstig! Ordet toner igennem evighed. Ved kraftens hånd han troner, som al vor trængsel ved. Hans navn jeg vil påkalde med tro i svarest nød; hans magt jeg vil bønfalde, er al min glæde død. |
4 |
Hans navn jeg frelst skal love i tro med evig trøst; de døde her kun sove, de vækkes ved hans røst. O du, mit skjold, mit værge imod al verdens nød! Den tro, som flytter bjerge, skænk mig i liv og død! |
Matt 9,18-26 B.S. Ingemann 1825. |
HØR melodien | ![]() |