Kristenlivet - Omvendelse
593 | |
| En hyrde glemmer fåret ej | |
Mel.: O, kommer hid dog til Guds Søn | |
| 1 |
En hyrde glemmer fåret ej, som løber på den vilde vej, hvor ulven er at vente; ni og halvfemsindstyve må det, som det kan, i ørken gå; det tabte vil han hente. |
| 2 |
Vor Jesus ligeledes går og søger det fortabte får, indtil han det har fundet; så lad dig finde, sjæl, og fly hen ind i Jesu vunders ly; så har I begge vundet! |
| 3 |
Jeg kommer da, min frelsermand, sådan jeg er, sådan jeg kan, bespændt i dødens fare; jeg er det får, som rendte hen, ak, hjælp mig, red mig ud igen af Satans stærke snare! |
| 4 |
O, tag mig i dit nåde-skød, og lad mig så i liv og død mig ganske dig hengive, foragte verdens selskabs ro og dig af hjertet huld og tro til sidste ende blive! |
Luk 15,1-10 Lorenz Lorenzen 1700. Hans Adolph Brorson 1735. |
HØR melodien |  |
