599 | |
Lov og tak og evig ære ske dig | |
Mel.: Jesus, dine dybe vunder | |
1 |
Lov og tak og evig ære ske dig, o Guds hjerte Søn, som en tjener ville være, kommet ud af Davids køn! Søde Jesus, lær du mig, at jeg vandrer rettelig og i dine fodspor træder, ja, udi din vej mig glæder. |
2 |
Lad mig aldrig dig forsage, om end kors og kummer mig skal i denne verden plage, men at jeg dog hjertelig elsker dig indtil min død og forsøder al min nød med din fødsel, død og smerte, tag dem aldrig fra mit hjerte! |
Thomas Kingo 1689. |
![]() |