603 | |
Den vej, du gik i kors og trang | |
Mel.: Jeg går i fare, hvor jeg går | |
1 |
Den vej, du gik i kors og trang, i bøn og strid og møje, min Jesus, livets snævre gang lad mig den kende nøje! Uagtet kød og blod vil sætte sig imod, jeg dog frimodig haster frem og stræber kun til Himlen hjem. |
2 |
Dit lys bestråle korsets dal og altid for mig brænde, at jeg fra de udvalgtes tal mig aldrig lader vende, dig følger op og ned med sådan munterhed, at du min vandring ynde må, og jeg din Himmel snart kan nå! |
3 |
Hvor vil jeg glædes da engang, når jeg dig tro er blevet, at ingen møje, spot og trang mig har tilbage drevet, at jeg dit ord og røst har ene fulgt med lyst, at du har hjulpet mig på jord at træde kun i dine spor! |
4 |
Velan, jeg vover det derpå! Din tornesti jeg ynder, jeg ved, hvad ende det skal få, som mig dit ord forkynder, at trængsel, spe og spot er vej til ærens slot; o, hvor er han i sandhed klog, som favner Jesu søde åg! |
Ulrich Bogislaus von Bonin 1725. Hans Adolph Brorson 1734. |
HØR melodien | ![]() |