610 | |
Bliv hos mig, kære Herre Krist | |
Mel.: Et trofast hjerte, Herre min Hvad kan os komme til for nød | |
1 |
Bliv hos mig, kære Herre Krist! Jeg ellers går i blinde, ser ej den vej, hvorpå jeg hist skal nådens hjemstavn finde. Bliv hos mig, o du verdens lys! Fjern nattens mulm og nattens gys fra dette svage hjerte! |
2 |
Bliv hos mig, kære Herre Krist! Jeg mættes ingenlunde, når ikke du, som mætted hist i ørknen mange munde, mig række vil det livsens brød, som er dig selv, du frelser sød, fra Himlen til os kommen. |
3 |
Bliv hos mig, kære Herre Krist, at jeg kan frugter bære! Du er min rod, jeg er din kvist og kan dig ej undvære; du vintræ i Guds urtegård, fra dig jeg saft og styrke får, kan uden dig ej trives. |
4 |
Bliv hos mig, kære Herre Krist! Blandt verdens tusind farer jeg finder aldrig ro og rist, når du mig ej bevarer, når du ej med din hyrdestav, o gode hyrde, til min grav mig skærme vil og lede. |
5 |
Bliv hos mig, kære Herre Krist! Når det mod natten stunder, er du hos mig, da ved jeg vist, at sødelig jeg blunder; bliv hos mig til min sidste stund, og sig til mig i dødens blund: Jeg dig til Himlen fører! |
Luk 24,29 H.A. Timm 1834. |
![]() |