622 | |
Halleluja! jeg har min Jesus fundet | |
Mel.: Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder Nu rinder solen op (Nederlandsk visemelodi) | |
1 |
Halleluja! jeg har min Jesus fundet, hans nådes glans er klar i mig oprundet; nu ser jeg vejen til Guds frydebolig, nu kan, nu skal, nu vil jeg vandre trolig. |
2 |
Velan! min tid er knap, jeg får at rende, hvor løber de om kap, som kronen kende! Al verden vil jeg først med ét forkaste og som en hjort i tørst til Himlen haste. |
3 |
Al verden er forgjort i alle sinde og tror, der ej er stort hos Gud at vinde; det går, som det er van i alle hjørner, til den i døden an på dommen tørner. |
4 |
Men I, som kender ham, der for os døde, og kalder det en skam ham ej at møde, hvad øjeblik han vil, i brudesmykke, I får i sandhed til heran at rykke. |
5 |
Det er en liden tid, så har jeg vundet, så er den ganske strid med ét forsvundet, så kan jeg hvile mig i rosensale, og uafladelig med Jesus tale. |
Hans Adolph Brorson 1735. |
HØR melodien | ![]() |