625 | |
Op, I kristne, ruster eder | |
Mel.: Joachim Neander 1680 Tysk visemelodi omkring 1800 | |
1 |
Op, I kristne, ruster eder! Kristi lemmer, ud på vagt! Satan sig til strid bereder og vil bruge al sin magt. Op, enhver! Drager sværd! Fjenden trodser Herrens hær. |
2 |
Følger eders fyrste efter, stoler på hans stærke arm! Satan bruger alle kræfter, fører hid sin hele svarm,1 for os går, med os står den, som alle ting formår. |
3 |
Kristi blodbestænkte fane fører frisk i striden ind, og den daglig kæmpevane giver kraft i sjæl og sind; hvert et sår gør dig hård, at du altid sejren får. |
4 |
Dette haver sandt befundet alle helgens kække mod, som har kæmpet og har vundet, styrkede i Lammets blod; skulle vi da gå fri, alle kristnes kamp forbi? |
5 |
Mangen vel har trang i livet og dog ingen frihed får; hvo sig Gud ej helt har givet, stille hen i angest går. Kød og blod under fod! så får kæmpen lyst og mod. |
6 |
Op, ved Jesu blod at vinde! Sejren bliver vis og stor. For vor pande vil vi binde vidnesbyrdets faste ord; lad det gå, som det må, ordet evig skal bestå! |
7 |
Er vort liv i Gud forborgen,2 synes det som visnet hen, på den sidste blide morgen skal det klare op igen; strid og sår da forgår, sejren aldrig ende får. |
8 |
Da skal Kristi hær optræde, for hans trone stille sig, bære livets krans og klæde med så stort et sejersskrig; tænk engang, hvilken sang, himmelsød og eviglang! |
Justus Falckner 1695. Hans Adolph Brorson 1735. 1 sværm 2 skjult |
![]() |