Kristenlivet - Modgang og håb
650 | |
| Midt igennem nød og fare | |
Mel.: Thomas Laub før 1900 | |
| 1 |
Midt igennem nød og fare vejen går til Paradis. Du må gennem torneris, o du Lammets brudeskare!1 Du må over bjerg og dal, hjem til Zions brudesal. Dog det bliver let at glemme første øjeblik derhjemme. |
| 2 |
Ej! så lad dig intet trykke, Sulamit!2 på denne jord, efterdi den er så stor, ja, forunderlig din lykke! Er du dog så salig her, hvor langt mere evig dér! Få minutter om at gøre kan man dig for tronen høre. |
| 3 |
Derfor, Fader uden lige, sendte du din Søn herned til så stor elendighed, os at vinde Himmerige. Ham vi favner frydelig, og vort støv skal takke dig her og hist med mange, mange evig søde brudesange. |
Hans Adolph Brorson (1765). 1 menigheden, jf. Åb 19,9 2 bruden i Højsangen, her om menigheden |
HØR melodien |  |
