Kristenlivet - Trøst og fred
674 | |
| Sov sødt, barnlille | |
Mel.: Thomas Laub 1915 | |
| 1 |
Sov sødt, barnlille! Lig rolig og stille, så sødelig sov som fuglen i skov, som blomsterne blunde i enge! Gud Fader har sagt: Stå, engle, på vagt, hvor mine de små er i senge! |
| 2 |
Gudsfingrene grande slog kors for din pande, Guds Enbårnes røst slog kors for dit bryst, thi skal ingen djævel dig skade; nu kan i din dåb med saligheds håb din sjæl og dit hjerte du bade. |
| 3 |
Læg hænderne sammen, da lægger sig amen til Frelserens bøn, som stiger i løn og lyder, hvor englene kvæde; i Himmerigs kor det lille Guds-ord omfavne Guds engle med glæde. |
| 4 |
De råbe, de sjunge: På jordklimpens tunge et ord af Guds Søn er blevet til bøn, svang hid sig på åndedræts-vinger; Gud Fader i løn, sig ja til den bøn! Fra lavland livsalig den klinger. |
| 5 |
Og alle de købte, i Jesu navn døbte, som striden har stridt, som døden har lidt, gik ind til den evige hvile, istemme så lydt halleluja nyt, at englene tie og smile. |
| 6 |
Da drypper som duggen der manna1 på vuggen til barnet på jord fra englenes bord, du finder med smil det i morgen; og klarøjet brat du siger godnat til tvivlen og frygten og sorgen. |
| 7 |
Sov sødt, barnlille! Lig rolig og stille, og nyn på det navn med nåden i favn, al jorden til salighed givet! Nyn: Jesus er min, så favr og så fin, min Jesus er lyset og livet! |
N.F.S. Grundtvig 1844, 1850 og 1864. Bearbejdet 1872. 1 2 Mos 16 |
HØR melodien |  |
