Kristenlivet - Kærlighed til Gud og næsten
689 | |
| Hvor ser det ud i verdens ørk | |
Mel.: O hjertekære Jesus Krist | |
| 1 |
Hvor ser det ud i verdens ørk, hvor er den fæl og sur og mørk! Had, vrede og misundelse har dækket verden som en sne; man næppe mer at nævne véd den broderlige kærlighed. |
| 2 |
Men det er ret det tegn, hvorpå de kristne altid kendes må, at de indbyrdes og især hverandre haver hjertekær; på dette visse mærke man vor Jesu brødre kende kan. |
| 3 |
Hver gren af Jesus har sin kraft, dog ikke lige megen saft, som forskel er på sted og tid, på hvers forfarenhed1 og flid, dog er de alle ét i Gud og følger kærlighedens bud. |
| 4 |
I bygning sættes sten på sten, de bliver alle som til én, de store jævnes med de små, at de mod ild og vand bestå; så samles alle frommes sind, og vies til Guds tempel ind. |
| 5 |
O Jesus, du, som kom herned at stifte fred og kærlighed, udbred dit rige vidt og bredt, forbind os alle ret til ét, at vi med dig og dine må til evig tid i samfund stå! |
Hans Adolph Brorson 1734. 1 erfaring |
HØR melodien |  |
