710 | |
Kærlighed til fædrelandet | |
Mel.: Oluf Ring 1938 | |
1 |
Kærlighed til fædrelandet er den sande odelsret, kærlighed og intet andet elsker op en helteæt, kærlighed i pagt med Ånden den får altid overhånden. |
2 |
Ja, i kærlighedens rige ret og magt går hånd i hånd, knytter, som hinandens lige, frit fuldkommenhedens bånd, løser på en yndig måde så nødvendighedens gåde! |
3 |
Kærlighed alt sit udretter som nødvendigt, men dog frit, flytter frit, hvad loven sætter: skellet mellem mit og dit, er ej blot dog at undskylde, men er hele lovens fylde. |
4 |
Kærlighedens Himmerige er endnu at vente på, kærlighedens jorderige lukkes dog med bølgen blå, er endnu og var alt længe »Danmark, dejligst vang og vænge«! |
5 |
Derfor, Danmark! Frygt kun ikke! Frygt er ej af kærlighed. Morgendug, som mjød at drikke, faldt til dig fra Himlen ned, den dig midt i ragnamørke skænker lys og liv og styrke! |
6 |
Frygt ej for, hvad verden kalder sin nødvendighed af stål! Anderledes dejlig falder ord på Himlens tungemål, dens nødvendighed herneden det er netop kærligheden. |
7 |
Derfor, hvad end verden siger, og hvad verdensmagten vil, står og falder jordens riger dog med kærlighedens ild: hvor den blusser, bor livsgrøden, hvor den slukkes, hersker døden. |
8 |
Blus da op i lys og lue, Danmarks gamle kærlighed! Atter til din blomstertue da lysalfer svæver ned, bringer med fra høje sæde Danmarks livslys! Hjertensglæde! |
N.F.S. Grundtvig 1853. Bearbejdet 1939. |
HØR melodien | ![]() |