723 | |
Naturen holder pinsefest | |
Mel.: A.P. Berggreen 1844 | |
1 |
Naturen holder pinsefest i blomstervirket smykke, og lunden, som den kan det bedst, fortæller om sin lykke. Nu vårens vind har ringet ind dens fest i skovens kroner. Guds åndes magt har livet vakt; ham priser tusind toner. |
2 |
Og hjertet holder pinsefest med vang og mark og skove. Den Helligånd, vor himmelgæst, vi hilse nu og love. Nu vift og vaj, du grønne maj! Min palmegren jeg svinger; til kirkeby med sang i sky hans indtog højtid bringer. |
3 |
Til Herrens pris hans fuglehær udflagrer med sin trille. Når Ånden med Guds kraft er nær, kan jeg da tie stille? Om Jesus Krist, der lever hist, mig lægges ord på tunge; om livets vår, jeg godt forstår, de fugleflokke sjunge. |
4 |
I trange svøb var bladet svøbt, til døden overgivet; med skyens vandbad blev det døbt, da sprang det ud til livet. Til kraft og håb jeg fik min dåb; Guds Ånd! du var til stede. O, lad min tro med løvet gro, bevar dens sommerglæde! |
5 |
Jeg ser, den grønne ager står opstanden fra de døde; jeg ved, min frelser år for år vil også mig genføde. Det gamle frø dog måtte dø, før marken fik sin grøde; thi hjælp mig, du Guds Ånd, min hu til verdens lyst at døde! |
6 |
Af håbets grønne maj jeg vil min pinseløvsal bygge mod skylregn og mod dagens ild, med hvile og med skygge. Om kærlighed bag gravens bred med ren og evig lue, om glæden hist hos Jesus Krist mig synger skovens due. |
C.J. Boye 1834. |
HØR melodien | ![]() |