Menneskelivet - Morgen
747 | |
| Lysets engel går med glans | |
Mel.: C.E.F. Weyse 1837 | |
| 1 |
Lysets engel går med glans gennem himmelporte. For Guds engels strålekrans flygter alle nattens skygger sorte. |
| 2 |
Sol går over verden ud med Guds lys i øje: Se! Vor Herres sendebud går på gyldne skyer i det høje. |
| 3 |
Englen spreder over jord glansen fra Guds Himmel; i sin kåbes stråleflor favner han alverdens glade vrimmel. |
| 4 |
Sol ser ind i slot og vrå, ser på drot og tigger, ser til store, ser til små, kysser barnet, som i vuggen ligger. |
| 5 |
Os han også favne vil, englen i det høje; os han også smiler til, englen med Guds Himmel-glans i øje. |
| 6 |
Os har og vor Herre kær: ingen sjæl han glemmer; i hvert solglimt Gud er nær og vor glade morgensang fornemmer. |
B.S. Ingemann 1837. |
HØR melodien |  |
