748 | |
Nu vågne alle Guds fugle små | |
Mel.: C.E.F. Weyse 1837 | |
1 |
Nu vågne alle Guds fugle små, de flyve fra reden og sjunge; de prise vor Herre, så godt de formå: de takke for livet og lyset med fløjtende tunge. |
2 |
Nu kvidrer svalen på kirketag og spurven ved menneskers huse; de synge: Godmorgen! de synge: Goddag! De synge: Guds fred! Gud ske lov! og i luften hensuse. |
3 |
Småfuglenes sang vor Herre forstår, han kender hver sjæl i sit rige; de fattiges lovsang han ikke forsmår, han ser, hvad de målløse skabninger alle vil sige. |
4 |
Os ser du også, du kære Gud! du hører vor røst i din Himmel; når fuglene flagre af rederne ud, du hører småbørnenes pris i din jublende vrimmel. |
B.S. Ingemann 1837. |
HØR melodien | ![]() |