Menneskelivet - Morgen
756 | |
| Nu gløder øst i morgenskær | |
Mel.: Tysk 1672 | |
| 1 |
Nu gløder øst i morgenskær, og dagen bryder frem. Min sjæl, med himlens fuglehær din Herres pris istem! Han førte mig af mørket ud og kaldte sig min Gud. |
| 2 |
Den sol, der lyser til mig ned, har han på himlen tændt; og regnen til mit urtebed har han af skyen sendt. De muntre blomsters farvespil blev af hans vilje til. |
| 3 |
Han kendte mig fra moderskød og fulgte mine år; han under mig i dag mit brød og signer mine kår. Jeg finder ikke tid og sted, hvor han er ikke med. |
| 4 |
Alt, hvad jeg synder mod hans bud, han forud har forladt; og hvor jeg ej véd vejen ud, har han mig håbet sat. Hver dag skal jeg oplives ved hans faderkærlighed. |
| 5 |
Ja, pris og ære over alt for nåden, alt for stor: »Mit barn« har han mig synder kaldt og står ved sine ord. Da må min sjæl vel bryde ud i sang for lysets Gud. |
K.L. Aastrup 1940. |
HØR melodien |  |
