Menneskelivet - Aften
769 | |
| Sig månen langsomt hæver | |
Mel.: J.A.P. Schulz 1790 | |
| 1 |
Sig månen langsomt hæver, den gyldne stjerne svæver på himlen klar og blid; vor skov er tavs og stille, og hvide tåger spille på engen rundt ved aftenstid. |
| 2 |
Hvor rolig jorden hviler bag nattens slør og smiler så mild og sommervarm, ret som et stille kammer, hvori al dagens jammer forglemmes skal i søvnens arm. |
| 3 |
Betragter månens bue, den kun er halv at skue og er dog hel og rund; så er vel flere sager, som nu vort hjerte vrager, fordi vi halvt dem skuer kun! |
| 4 |
Vi stolte Adams slægter kun såre lidet mægter, og meget ved vi ej; vi efter skygger jager og mangen kunst opdager og kommer længer fra vor vej. |
| 5 |
Gud Fader i det høje, lær mig at skelne nøje det sande fra dets skin; og mens jeg er i live, lad lig et barn mig blive, skænk mig et fromt, enfoldigt sind! |
| 6 |
Koldt nattens vinde sukke, mit øje vil sig lukke, giv mig, o Gud, din fred! Se nådig til min slummer, og trøst mig i min kummer, og trøst min syge nabo med! |
Matthias Claudius 1779. Carsten Hauch 1838. |
HØR melodien |  |
