Tilbage

Salme 775

Forside
Menneskelivet - Aften

 
775
 Der står et slot i vesterled
 
Mel.: C.E.F. Weyse 1838
  
  
1 Der står et slot i vesterled,
tækket med gyldne skjolde;
did går hver aften solen ned
bag rosenskyernes volde.
Det slot blev ej med hænder gjort:
mageløst står det smykket;
fra jord til himmel når dets port;
vor Herre selv det har bygget.
  
2 Fra tusind tårne funkler guld,
porten skinner som ravet;
med strålestøtter underfuld
sig borgen spejler i havet.
Guds sol går i sit guldslot ind,
skinner i purpurklæder.
I rosensky på borgens tind
står lysets banner med hæder.
  
3 Solenglen svinger lysets flag,
vandrer til fjerne lande;
ham følger liv og lys og dag
bag nattens brusende vande.
Lig solen farer livet hen,
går til forklaringskysten.
Med glans opdukker sol igen
fra Paradiset i østen.

  
 
B.S. Ingemann 1838.


HØR melodien 

Se salmens tekst:
775. Der står et slot i vester...

Vælg melodi:
 C. E .F. Weyse 1838
00.00 / 00.42