Menneskelivet - Aften
775 | |
| Der står et slot i vesterled | |
Mel.: C.E.F. Weyse 1838 | |
| 1 |
Der står et slot i vesterled, tækket med gyldne skjolde; did går hver aften solen ned bag rosenskyernes volde. Det slot blev ej med hænder gjort: mageløst står det smykket; fra jord til himmel når dets port; vor Herre selv det har bygget. |
| 2 |
Fra tusind tårne funkler guld, porten skinner som ravet; med strålestøtter underfuld sig borgen spejler i havet. Guds sol går i sit guldslot ind, skinner i purpurklæder. I rosensky på borgens tind står lysets banner med hæder. |
| 3 |
Solenglen svinger lysets flag, vandrer til fjerne lande; ham følger liv og lys og dag bag nattens brusende vande. Lig solen farer livet hen, går til forklaringskysten. Med glans opdukker sol igen fra Paradiset i østen. |
B.S. Ingemann 1838. |
HØR melodien |  |
