Menneskelivet - Aften
778 | |
| Fred hviler over land og by | |
Mel.: Rudolph Bay 1827 Thomas Laub 1922 | |
| 1 |
Fred hviler over land og by, ej verden larmer mer; fro smiler månen til sin sky, til stjerne stjerne ser. |
| 2 |
Og søen blank og rolig står med himlen i sin favn; på dammen fjerne vogter går og lover Herrens navn. |
| 3 |
Der er så stille og så tyst i himmel og på jord; vær også stille i mit bryst, du flygtning, som dér bor! |
| 4 |
Slut fred, o hjerte, med hver sjæl, som her dig ej forstår! Se, over by og dal i kvæld nu fredens engel går. |
| 5 |
Som du han er en fremmed her, til Himlen står hans hu; dog i det stille stjerneskær han dvæler her som du. |
| 6 |
O, lær af ham din aftensang: Fred med hver sjæl på jord! Til samme Himmel går vor gang, adskilles end vort spor. |
| 7 |
Fred med hvert hjerte, fjern og nær, som uden ro mon slå! Fred med de få, som mig har kær, og dem, jeg aldrig så. |
B.S. Ingemann 1822. |
 |
