780 | |
Den lyse dag forgangen er, den blanke sol | |
Mel.: Jeg ved et evigt Himmerig | |
1 |
Den lyse dag forgangen er, den blanke sol forsvundet, og natten med sin skyggehær den har nu sejer vundet. |
2 |
I al den ganske kristenhed vi tro dog og bekende: Vi har en sol, som ej går ned, en dag, som ej får ende. |
3 |
For os det store lys oprandt, hvorom profeter tale, som gennemstråler uden tant selv dødens skyggedale. |
4 |
Thi giver vi os Gud i vold i Jesu navn at hvile, han er vort klippefaste skjold mod alle fjenders pile. |
5 |
Han er vort skjold mod nattens gru, han er vort lys i mørke, og sejer ingen vandt endnu, som med ham prøved styrke. |
6 |
Til lys vi har Guds egen Søn, til vagt hans engleskare, et skjold os er vor aftenbøn imod al frygt og fare. |
7 |
Da hvile vi i fred og ro, ja, smilende vi sove og vågne hver en morgen fro vor Gud i sang at love. |
8 |
Selv dødens søvn skal vorde blid, og gravens nat opklares; thi vi får dag til evig tid, når Herren åbenbares. |
N.F.S. Grundtvig 1833. |
![]() |