Lovsange
8 | |
| Om alle mine lemmer | |
Mel.: Tysk folkevise / Erfurt 1524 | |
| 1 |
Om alle mine lemmer var fuld af idel sang, om de så højt istemmer, at det i skyen klang, og sang jeg dag og nat, jeg kunne ej gengælde med tak Guds rige skat. |
| 2 |
Se, skal jeg alt fortælle fra mine ungdomsår, hvad skæbne og tilfælde mig da for hånden var, jeg kan dog andet ej end i forundring falde ved Guds husholdnings vej. |
| 3 |
Jeg ved vel, at den sommer ej vare kan altid, en vinter efter kommer, som mig vil farve hvid, jeg ser, mit mandeltræ alt tager til at knoppes,1 min styrke går i knæ. |
| 4 |
Herfra med mine fædre engang jeg vandre bør, det kald er mig langt bedre end det, jeg havde før. Er end jeg fro som gæst, er ude længe fristet, dog bliver hjemmet bedst. |
| 5 |
O Gud, som har din kirke grundfæst på dette sted, du selv alt godt udvirke her i din menighed! Lad her os i dit hus i troskab mod dig vandre og følge ordets lys! |
| 6 |
Lad livets kilde flyde, at ingen stopper den! Lad folkene sig fryde, mens tider farer hen! Lad lykkes Jesu navn, at Sulamit må tage sin Salomon2 i favn! |
Petter Dass omkring 1704. Morten Eskesen 1881. 1 efterårstegn, Præd 12,5 2 brud og brudgom i Højsangen, her om menigheden og Kristus |
HØR melodien |  |
