119 | |
Julen har bragt velsignet bud | |
Mel.: C.E.F. Weyse 1841 | |
1 |
Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge. Hvad englene sang i verden ud, nu alle små børn skal sjunge. Grenen fra livets træ står skønt med lys som fugle på kviste; det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste. |
2 |
Glæden er jordens gæst i dag med Himmel-kongen, den lille. Du fattige spurv, flyv ned fra tag med duen til julegilde! Dans, lille barn, på moders skød! En dejlig dag er oprunden: I dag blev vor kære frelser fød og Paradis-vejen funden. |
3 |
Frelseren selv var barn som vi, i dag han lå i sin vugge. Den have, Guds engle flyve i, vil Jesus for os oplukke. Himmerigs konge blandt os bor, han juleglæden os bringer; han favner hver barnesjæl på jord og lover os englevinger. |
B.S. Ingemann 1839. |
HØR melodien | ![]() |