130 | |
| Fredløs er freden, hvor menneskets veje | |
Mel.: Henrik Fibiger Nørfelt 1978 | |
| 1 |
Fredløs er freden, hvor menneskets veje ikke vil følge, hvad Skaberen vil; hjemløst er barnet, som ikke vil eje tryghed, hvor trygheden ene er til. |
| 2 |
Rummet omkring os er fyldt til at briste af de begærendes magtsyge skrål, og de forkuede frygter at miste livsdagens mening og livsdagens mål. |
| 3 |
Løgne så sorte som sydende tjære udgydes tykt over sandhedens ord. Hånet blir den, som forsøger at bære byrden, som tynger en lemlæstet bror. |
| 4 |
Derfor er tiden for alvor nu inde til at forkynde for alle: Hold ud! thi der er fred og forsoning at finde hos denne menneskesøn, som er Gud! |
| 5 |
Ikke hvad vi vil, men hvad han os byder, dette alene skal komme os ved. Det er fra Betlehem, sandheden lyder: Barnet er givet til frelse og fred! |
Marcus Lauesen 1973. |