Troen på Guds Søn - Jesu fødsel
131 | |
| Blåt vælded lys frem bag skyers skred | |
Mel.: Erik Haumann 1987 Det er så yndigt at følges ad (Thomas Laub) | |
| 1 |
Blåt vælded lys frem bag skyers skred, rørte vor jord midt i tidens strømme, svøbte en flig af Guds evighed som blanke knopskæl om vinterdrømme. Skærmer hernede Gudsrigets glæde, sårbart til stede i tro og håb. |
| 2 |
Det barn, der sover ved moders bryst, er dog det Ord, hvorved alting skabtes: Englenes glæde, Guds øjenlyst, menneskers liv her, hvor liv fortabtes. Han er hernede Gudsrigets glæde, nyfødt til stede i tro og håb. |
| 3 |
Han knytter syvstjernens strålebånd,1 åbner dog varsomt de blindes øjne. Himmel og jord i den samme hånd - sandhedens lys midt blandt vore løgne. Er selv hernede Gudsrigets glæde, synligt til stede i tro og håb. |
| 4 |
Sort knejser korset på udbrændt jord, afslører mørket bag løgnens maske. Døden blev støv for dit påskeord - livstræet skyder af sten og aske. Breder hernede Gudsrigets glæde, lysfyldt til stede i tro og håb. |
| 5 |
Herre, du kom for at leve her, række din hånd til de små og svage. Løvspring forjættes i håbets træer, når dine ord bærer julens dage. Skaber hernede Gudsrigets glæde, evigt til stede i tro og håb. |
Lisbeth Smedegaard Andersen 1988. 1 Job 38,31 |
HØR melodien |  |
