Tilbage

Salme 135

Forside
Troen på Guds Søn - Jesu fødsel

 
135
 Nu velan, et frejdigt mod
 
Mel.: Rind nu op i Jesu navn
Troens smykke, Jesus sød
  
  
1 Nu velan, et frejdigt mod!
Op, mit hjerte, op, min tunge,
op, om Jesu navn at sjunge,
om hans kærlighed og blod!
Alt, hvad i mig er, sig fryde
til min frelsers lov og pris,
at min nytårssang kan lyde
langt hen ind i Paradis!
  
2 O du blodig Jesu navn,
min forløsnings morgenrøde,
Paradisets førstegrøde,
bange sjæles hvilestavn,
troens stærke sejersfane,
håbets rette ankergrund,
lys oppå min trange bane,
ja, udi min sidste stund!
  
3 Jesus os til trøst og gavn
dette navn har villet bære,
men han måtte tidlig lære,
at det var et smertenavn.
Thi da blodet måtte rinde,1
da han frelse-navnet fik,
derved al vor jammers minde
hannem ind i sjælen gik.
  
4 Derfor findes nu for mig
dette navn så fuldt af nåde,
at jeg mig i al min våde
derved fryder inderlig.
Må jeg kun min Jesus nyde
i en fast og stadig tro,
skulle det mig ej fortryde,
om end verden brast i to.
  
5 O, jeg er en syndig krop,
det er al min titels ære,
bedre kan den ikke være,
når jeg slår i Loven op;
men for du er Jesus blevet
og min jammer på dig tog,
derfor står mit navn indskrevet
dejligt udi livets bog.
  
6 Jeg skal op i dommen stå,
ind med fryd i Himlen stige,
herske udi Jesu rige
med en dejlig krone på,
hvide klæder, palmegrene,
engledrik af livets flod,
dette nyder jeg alene
for min Jesu navn og blod.
  
7 Nu det navn, o Jesus, som
du for mig har villet bære,
lad det mig i tanker være,
hvor jeg går i verden om;
og i dødens sidste dvale
lad det kvæge sjæl og sind,
at jeg må om Jesus tale,
til jeg går i Himlen ind.

  
 
Hans Adolph Brorson 1732.
Jf. nr. 59.

1 ved omskærelsen (Luk 2,21)


Hør melodien
00.00 / 00.42