Troen på Guds Søn - Jesu liv
139 | |
| Hvor stor er dog den glæde | |
Mel.: Jeg råber fast, o Herre Jeg ved, på hvem jeg bygger | |
| 1 |
Hvor stor er dog den glæde, at man med Jesus må i Herrens tempel træde og i hans forgård stå! Den lyst, den ro, den ære kan aldrig siges ud, når sjælen hun må være sin frelsers kirkebrud. |
| 2 |
Op, sjæl, og agt vel nøje din Jesu kirkefærd! Gud går for hver mands øje, og lar sig lede her udaf forældres hænder, i lydighedens bånd, han, som al jordens ender og Himlen har i hånd. |
| 3 |
O tempel, hvor din lykke på denne dag er stor, at Jesus selv vil smykke din helligdom og kor! Gid hjerterne kun ville modtage ham med tro, når han, al nådes kilde, i dem vil gerne bo. |
| 4 |
Men, ak! Guds tempels ære er lagt i støvet ned. Enhver sig selv kan lære, af Jesus få kun ved. Hans ord, hans Himmel-tale, hans prædiken, hans flid, mod dem tør hver mand gale og gøre munden vid. |
| 5 |
I dag er Jesu sæde iblandt de lærdes flok, dog findes ingen glæde i deres hjerteblok! De gransker Skriften nøje, men Jesus kendes ej, som står for deres øje, thi stolthed siger: Nej! |
| 6 |
O Jesus, gid du ville mit hjerte danne så, at årle det og silde dit tempel være må! Du selv min hjerne vende fra verdens kloge flok, og lær mig dig at kende, så har jeg visdom nok! |
Luk 2,42-47 Thomas Kingo 1689. |
HØR melodien |  |
