Troen på Guds Søn - Jesu liv
150 | |
| Mit hjerte er så bange | |
Mel.: Jeg råber fast, o Herre Befal du dine veje | |
| 1 |
Mit hjerte er så bange, ved ikke, hvad det vil, og skyggerne er lange, og natten stunder til. Og mørkets magter kuer og tvinger mig i knæ, de onde storme truer - hvor kan jeg finde læ? |
| 2 |
Disciplene var bange for stormens vilde kast; hvor var den ankerkæde, der kunne holde fast? Da følte de med rædsel, at døden gik på rov, og mens de stred mod stormen, lå Mesteren og sov. |
| 3 |
De kaldte, og de klaged, og Mesteren forstod, at frygten havde lammet det før så kække mod. Da bød han stormen standse det vilde dødningridt, og havet faldt til føje, de bange ånded frit. |
| 4 |
Mit hjerte er så bange, og natten stunder til, og mørke tanker tårnes, et hæsligt narrespil. I stormens hvin forsvinder al tak til Herrens pris, et uvejrs helved blinder, det går imod forlis. |
| 5 |
Men du, som stilled stormen omkring den spinkle båd, du ved for al min uro vel også vej og råd. Jeg kalder på dig, Mester, gå ej min dør forbi, men grib om mine hænder, gør mig af natten fri! |
Matt 8,23-27 Gustav Biering 1989. |
HØR melodien |  |
