Troen på Guds Søn - Jesu liv
153 | |
| En sædemand gik ud at så | |
Mel.: Thomas Laub 1917 | |
| 1 |
En sædemand gik ud at så og strø'de rundt med begge hænder, for overalt det skulle nå imellem begge ager-ender. |
| 2 |
Der faldt en del på alfarvej, hvor ingen sæd kan fæste rødder; hvad luftens fugle raned ej, det trådtes under hestefødder. |
| 3 |
Der faldt en del i jordlag tyndt, som solen alt i blad forbrændte, så væksten, pludselig begyndt, med visnen hovedkulds sig endte. |
| 4 |
Der faldt en del i tjørnekrat, kom op, men havde kår fuldtrange, thi i sin vækst blev strå forsat, og aksene blev hartad svange.1 |
| 5 |
Men resten faldt i vennevold, i muldjord god, den favnedybe, den ypperste gav hundred fold, den ringeste gav ti og tyve. |
| 6 |
Den samme skæbne og Guds ord har under alle himmel-egne, så mange slags, som der er jord, er der og hjerter alle vegne. |
| 7 |
Hvor hjertet er som alfarvej, så stenhårdt og så ligegyldigt, dér troen sig indfinder ej, men ordet er deri uskyldigt. |
| 8 |
Hvor hjertet vel som voks er blødt, men dog til verden solgt i grunden, når verden truer, fluks er dødt det håb, der leved kun i munden. |
| 9 |
Hvor hjertet vel er halvvejs godt, men delt foroven og forneden, dér tornekrones ærens drot, thi halte kan ej kærligheden. |
| 10 |
Hvor hjertets lyst er liv og fred, som perlen, der for alt må købes, i tro og håb og kærlighed det mål opnås, hvortil der løbes. |
| 11 |
Med gradsforskel i herlighed vor Faders hus har sale mange, men overalt er liv og fred og evigsøde frydesange. |
Luk 8,4-15 N.F.S. Grundtvig 1837. 1 næsten golde |
HØR melodien |  |
