Troen på Gud Fader - Skabelsen og forsynet
16 | |
| O Gud! hvor er du mer end skøn | |
Mel.: Af højheden oprunden er | |
| 1 |
O Gud! hvor er du mer end skøn, o du Gud Fader og Guds Søn og Helligånd tillige! Hvor dejlig er din trones pragt, hvor vældig er dit scepters magt, hvor evigt er dit rige! Hvor godt dit slot, hvor retfærdig, hellig, værdig, fuld af nåde findes din regeringsmåde! |
| 2 |
At du er herlig, høj og stor, den vide himmel, brede jord og dybe hav betegne; det alt er kun en dråbe vand, ja, næppe som et solegran udi din hånd at regne, og du dog nu her i tiden mig, en liden askebolig, søger, elsker, favner trolig. |
| 3 |
Men er det ej en skændig ting, den største part så blind omkring i denne verden vanker! Din skabning ser man daglig på, dog ser man, som man ikke så, og går i andre tanker. Ild, vand, luft, sand, sol og stjerne, hver en kerne, hver en dråbe Herrens herlighed udråbe. |
| 4 |
I ordet kan jeg se dig ind udi dit hjertemilde sind og store nådes rige; jeg ser en bundløs kærlighed, jo mer jeg ser, jo mindre ved jeg, hvad jeg mer skal sige. Ak, min Gud, din overmåde store nåde er så megen, at du derved er min egen. |
| 5 |
Op! op, min sjæl! fra denne jord til Gud, som hist i lyset bor, hvor alle engle vrimle, hvor alle helgens syngefryd slår an som stærke tordens lyd i alle Himles Himle, hvor hver især kaster kronen hen for tronen og til hobe »hellig« mod hverandre råbe.1 |
| 6 |
O, hvem der dog var engleklæd og kunne gøre selskab med de blide serafiner, som frydens gyldne harper slå og op i alle toner gå med Himmel-synge-miner. Nu brat god nat hermed siges verdens riges myretue, jeg vil op, min Gud at skue. |
Hans Adolph Brorson 1734. 1 Es 6,3 |
HØR melodien |  |
