161 | |
| Med strålekrans om tinde | |
Mel.: Min død er mig til gode | |
| 1 |
Med strålekrans om tinde forklaret Jesus stod, det varmer os herinde, ved dybest hjerterod. |
| 2 |
Thi når han åbenbares i støvets egn på ny, skal vi med ham forklares, ham møde højt i sky. |
| 3 |
Han stod på Tabors høje, den Guds og Davids søn, som solen var hans øje, som lys hans klædning skøn. |
| 4 |
Med venner fra Guds bolig vor frelser skifted ord om kors og død fortrolig, om seng i sorten jord. |
| 5 |
O, hør mig, drot, du kære! udbrød da Peder glad, her er så godt at være, ej mer vi skilles ad! |
| 6 |
Vi sidder i det lave, vor frelser over sol, vi sidder mellem grave, han på Guds kongestol. |
| 7 |
Dog godt er her at være, det volder Herrens ord, som Ånden, til hans ære, os trøster med på jord. |
| 8 |
Som venner i Guds bolig med ham vi skifter ord om kors og død fortrolig, om seng i sorten jord. |
| 9 |
Vort kors er uden jammer, vor død er uden brod, vor grav et sovekammer, vor Herres liv vor lod. |
| 10 |
Hans Ånd er i vor kæde, hans ord er i vor mund, ham selv vi ser med glæde nu om en liden stund. |
| 11 |
Til Jesu Kristi ære det tone højt i sky: Her er så godt at være i Herrens kirkeby! |
Matt 17,1-9 N.F.S. Grundtvig 1836 og 1853. |