Tilbage

Salme 164

Forside
Troen på Guds Søn - Jesu liv

 
164
 Øjne, I var lykkelige
 
Mel.: Heinrich Nutzhorn 1866
Leif Kayser 1975
Herre, jeg har handlet ilde
  
  
1 Øjne, I var lykkelige,
I, som så Guds Søn på jord.
Øren, I blev hovedrige,
da I lytted til hans ord,
for hvis tunge sammen råde
kun Guds sandhed og Guds nåde.
  
2 Konger og profeter mange
længtes efter eders kår,
hjertesuk og englesange
spåed om det gyldenår,
da Guds lys og liv med styrke
sejrer over død og mørke.
  
3 Held os, kristne på det jævne!
Nådens tid er ej forbi;
som oplyst på kirkestævne
lykkens skødebørn er vi:
øjne ser, og øren høre
ham, som har Guds ord at føre.
  
4 Han, som liv og lys uddeler
med sin Ånd og med sit ord,
han, som alt det brudte heler
i sit bad og ved sit bord,
Jesus Kristus, med vor glæde
er lyslevende til stede.
  
5 Han, skønt verden ser ham ikke,
troen dog for øje står,
og i alle øjeblikke
ordet hans til hjerte går,
tænder lys i gravens mørke,
planter Paradis i ørke.
  
6 Blindfødt var det ømme hjerte,
ser dog nu hans Guddoms-glans;
død var sjælen til vor smerte,
lever nu i Ånden hans,
igenfødte til Guds rige
vi det ser i lys tillige.
  
7 Øjne, I er lykkelige,
I, som ser Guds Søn på jord!
Øren, I blev hovedrige,
da I hørte livets ord!
Hjerte, da du ordet tro'de,
livets træ randt op af rode!

  
 
Luk 10,23-24
N.F.S. Grundtvig 1864 og 1868.


HØR melodien 

00.00 / 00.32