Troen på Guds Søn - Jesu liv
168 | |
| Hyrden er én, og så hans hjord | |
Mel.: Kirken den er et gammelt hus | |
| 1 |
Hyrden er én, og så hans hjord, er end fuldmange hans folde, enbåren i sin Faders gård Sønnen skal alting beholde; Sønnen er sandhed, først og sidst, virkelig være, her og hist, kan kun, hvad sandhed besjæler. |
| 2 |
Kilden er én, og floden med, er end småbækkene mange, engene er ved flodens bred alle de skønne græsgange; kilde og flod er dåbens ord, engene er vor Herres bord, føden er kærligheds fylde. |
| 3 |
Jesus han er den hyrde god, som haver hjorden til eje, dyrt har han købt den med sit blod, sanket på vildsomme veje; driver sin hjord han op og ned, altid med staven »Liflighed«1 vogter han flokkene sine. |
| 4 |
Tidernes løb er sent og sært, hyrdernes tid synes omme, dog har os tidens fylde lært, senest den bedste kan komme; hyrden, som spået soleklart, kommer igen med lynets fart, himmelblå ere hans telte. |
Joh 10,14-16 N.F.S. Grundtvig 1855. 1 Zak 11, 7 |
HØR melodien |  |
