177 | |
| Kom, sandheds konge, Kristus, kom | |
Mel.: Her ser jeg da et lam at gå | |
| 1 |
Kom, sandheds konge, Kristus, kom, ind i min sjæl du drage, min hjertefred det gælder om i disse stridens dage! Så tit er sindet alt for trygt, og ængstes det af syndens frygt, gør død og dom det bange; ak, løs mig ud af syndens bånd, lad palmen grønnes i min hånd, gør verdens frygt til fange! |
| 2 |
Kom, sorgens mester, drag du ind, jeg åbner dig mit hjerte, forgæves dog det tunge sind hos verden fred begærte! Går al min tanke klædt i sort, du rejser, som i Nains port, mit håb fra dødens båre; jeg ser igen min tabte trøst, mit hosiannas fryderøst frembryder med min tåre. |
| 3 |
Kom, livets fyrste, før min sag mod gravens mørke hære, er du mig nær, skal dødens dag en palme-søndag være! O Herre Kristus, vær mig mild, når hisset, mellem skyens ild, i herlighed du kommer; for dig har ingen ros og ret; gør du mit tunge regnskab let, og vær en nådig dommer! |
C.J. Boye 1835. |