Troen på Guds Søn - Påske
180 | |
| Hører til, I høje Himle | |
Mel.: Jesus, dine dybe vunder | |
| 1 |
Hører til, I høje Himle, hører til, I englekor! Hører, o I folk, som vrimle, som på jordens klode bor! Høre, hver, som høre kan, hver, som sans har og forstand! Alt det, som har ånd og øre, lave sig nu til at høre! |
| 2 |
Jesus, o, vor Jesus sjunger! O, end mer end englesang! Tier, alle engletunger! Jesu røst må have gang! Himlens hele harmoni sættes nu i melodi ved vor Jesu mund og hjerte, før ham døden skulle smerte. |
| 3 |
O, I Guds apostelskare! o, hvad eders hjertegrund måtte med forstand opklare, da I sang af Jesu mund med et stort halleluja,1 priste Gud for frelse fra al Egyptens åg og plage og for Kanaans frydedage. |
| 4 |
Men, o søde himmelsanger! Du har vel opladt din røst for al verdens folk og fanger, takket Gud for denne trøst, at de skulle frihed få og udi Guds rige gå ved dit fængsel, død og smerte og ved blodet af dit hjerte. |
| 5 |
O, hvor søde himmeltoner dog oppå din tunge lå! Du, som verdens synd forsoner, sang, ret som du døden så! Adam gik af Paradis, græd for Herrens vredes ris, du igen med sang oplukker Himlens dør, og slangen sukker. |
| 6 |
Men da du med sang begynder, og du er i sjælen fro, søde Jesus, det forkynder lise for min svage tro, at når jeg min død og ve skal for mine øjne se, jeg i dig skal trøstig blive og i sang min død fordrive. |
| 7 |
Stem da op mit svage hjerte, stem min tunge, sjæl og ånd, at jeg synger om din smerte, stem mig med din egen hånd, at din død den blive må alt, hvad sjælen nynner på, så jeg drive kan og dræbe døden med din død på læbe! |
| 8 |
Syng, min sjæl, og lad dig høre! Der er glæde i din gråd, Jesu Ånd den dig skal røre, syng om æblet, Adam åd! Syng om det, som Jesus led, om hans kors, hans blod og sved, syng, og tro, så skal du stige syngende i Himmerige! |
Matt 26,30. Lidelseshistorien. Afsnit 1. Thomas Kingo 1689. 1 Sl 113-118 som synges ved det jødiske påskemåltid |
HØR melodien |  |
